Big data … og det der er mindre

Det bliver talt utrolig meget om “big data” for tiden. Alle der er noget ved musikken, slynger om sig med udtrykket, men hvor mange er egentlig kommet til et punkt, hvor de behersker det, eller i det mindste bare er kommet i gang med at se på det? Tæt på ingen, vil jeg mene.

En af de store udfordringer med big data er, at vi har alle fået talt os op i en krog; big data er svært, det er dyrt, det kræver alverdens remedier for at vi kan bruge det til noget, og værdien? Tja, det er lidt svært at spå om.

Godt så; det er i hvert fald opskriften på en forretningsplan/projektplan, der vil have meget svært ved at komme igennem de direktioner. Og derfor bliver det ikke rigtig til noget.

Måske skal vi starte et helt andet og meget mindre sted. “Small data”. Hvor mange af os bruger egentlig de basale informationer som er til rådighed lige for næsen af os? Og som er meget lettere at gå i gang med at bruge.

Less is more, småt er godt og hvorfor ikke starte med det vi kan i dag i stedet for at lave store planer for noget vi gerne vil kunne i morgen?

Small data, som burde være lige til at gå i gang med (sitet, kan erstattes af ‘app’)

  • Har den besøgende været på sitet før? Oplever kunden et varmt gensyn?
  • Er hun logget ind? Bruger vi de stamdata vi har om kunden til f.eks. at udfylde diverse formularer
  • Hvilken dag er det? – Hver er klokken? Reagerer sitet anderledes afhængigt af forhold til dag og tidspunkt? – med andet end at vise åbningstider
  • Har kunden lagt noget i kurven? Der der opslag til en større kurv?
  • Reagerer sitet på den adfærd man tidligere har haft?

Og så videre… prøv at se om ikke det giver mere værdi på bundlijen end at kaste sig ud i nogle hurtige forsøg.

‘Sæt i værk…!’