Det bedste mail program til Android
Jeg har henover de seneste par måneder som ny Android bruger, brugt en del tid på at afprøve en lang række forskellige postprogrammer til mobilen, da jeg mildest talt har været uimponeret over det standard postprogram der fulgte med min Samsung Galaxy S. Jeg har bl.a. afprøvet Road Sync, Touchdown, Moxier Mail, K9 samt flere forskellige mere-eller-mindre fungerende varianter af Androids stock e-mail applikation fundet bl.a. på XDA developers forum. Flere af de førnævnte er betalings apps.
Det er ikke fordi mine krav til en e-mail klient er særlig høje, hvis jeg skal sige det selv
- Integration med adressebogen
- Synkronisering via ActiveSync med Exchange 2003 (herunder kontaktpersoner og kalender)
- Visning af HTML mails
- Mulighed for at modtage og accpetere/afvise mødeindkaldelser
- og sikkert mere end det :)
Men ingen af de førnævnte programmer har jeg rigtig brudt mig om. Men heldigvis er jeg faldet over Seven. Seven laver egentlig white-label programmer til mobiloperatører og deslige, men man kan så let blive beta tester af deres app kan man. Og så har man mulighed for at afprøve deres program som kan alt det jeg har behov for og mere til. Seven er uden tvivl min favorit!
Samsung Galaxy Tab
Jeg er blevet ret glad for min Samsung Galaxy S mobiltelefon. Knap nok er den pakket ud før Samsung kommer med et nyt fantastisk produkt: Samsung Galaxy Tab. Se videoen nedenfor!
Samsung Galaxy S på speed
Lige siden jeg fik min Samsung Galaxy S har jeg været irriteret over hvordan den havde en tendens til at hænge eller nærmest gå i stå selv ved helt almindeligt simpelt brug. E-mail applikationen har f.eks. været umådelig langsom og det har ofte kunne tage både 20 og 30 sekunder at få vist indbakken.
Efter lidt søgen på nettet fandt jeg frem til One Click Lag Fix APK, og nu føles det som om min mobil er på speed. Så hurtig er den! Jeg har prøvet adskillige benchmark programmer og telefonen skulle nu være over dobbelt så hurtig som før.
Det største problem med SGS’en er dens filsystem, som tilsyneladende er meget uhensigtsmæssig i forhold til den måde Android fungerer på. Onne Click Lag Fix sørger bl.a. for at skifte filsystemet ud med Ext2.
Nu håber jeg bare ikke at det skaber problemer med den kommende opdatering til Android 2.2.
Min nye mobil: Samsung Galaxy S
Så fik jeg min nye mobil; en Samsung Galaxy S. Det er virkelig en spændende mobil. Og indtil videre er jeg meget glad for den. Selvom jeg godt nok var meget i tvivl om hvilken Smart Phone jeg skulle vælge.
Batteri levetiden har indtil videre været alt andet end imponerende. Den kan kun med nød og næppe holde en hel dag (med Push-mail slået til.
Hvis man skal tro på rygterne på internettet, så kan man forvente at der kommer en opdatering af Android til version 2.2 ultimo september, og denne opdatering skulle gøre batterilevetiden bedre. Og man kan håbe, at den også gør noget ved nogle af de andre små irritationsmomenter:
E-mail klienten har et par mangler. Det er bl.a. ikke muligt at acceptere en mødeindkaldelse. Det er dog muligt at hente andre e-mail klienter så som TouchDown, RoadSync og Moxier, som har lidt bedre Exchange integration.
Kalenderen er ligesom så mange andre Android telefoner en lille smule dum. Standard-kalenderen hedder “Min kalender” og øvrige kalendere fra f.eks. Exchange og Google oprettes som nr. 2, 3, 4 osv. Hvilket betyder at man, for alt hvad man skriver ind i kalenderen, skal vælge en anden kalender at gemme indholdet i – hvis man da vil have det globalt tilgængeligt.
Vores fladskærm er af ældre dato og kan kun modtage MPEG2-kodet tv og da vi gerne vil kunne se bl.a. DR Ramasjang og DR HD har vi købt en DVB-T set top boks der kan vise MPEG-4-kodet tv. Valget faldt på en Denver DMB-106HD, som blev købt i Bilka på tilbud for kr. 349,95.
Ud over, at den selvfølgelig kan vise MPEG4 tv, så er det også muligt at tilslutte en USB stick eller en USB harddisk og så kan set top boksen bruges som en videooptager. Hvilket helt bestemt er en fed feature at have, men det er dog ikke helt uden problemer. Jeg har investeret i en 320GB ekstern USB harddisk, så der er rigeligt med plads at arbejde med. Boksen hænger indimellem. når man stopper en optagelse, og det var da heller ikke helt uden besvær at få harddisken til at arbejde sammenmed set top boksen, hvilket ellers skulle virke lige ud af boksen.
Denver fortæller her, at der er arbejdes på en større firmware opgradering.




