Arkiv for June, 2008

Nyt kamera

Monday, June 30th, 2008

Panasonic DMC-TZ5I flere år har jeg haft et Canon Ixus v2 til at forevige hyggelige stunder, men jeg har også længe gået og sukket efter et kamera, der kunne lidt mere.

Det er nu blevet en realitet.

Jeg har i dag fået et super lækkert Panasonic DMC-TZ5.

Det er et ordentligt og solidt kamera, der kan mere end de fleste. Kameraets 9 megapixels er måske ikke noget ekstraordinært, men det er dets 10 gange optiske zoom og dets videooptage funktion, der kan optage video i HD kvalitet (1280×720 ved 30 billeder i sekundet).

Hvor meget er 10 x optisk zoom?

For at illustrere effekten af 10x optisk zoom har jeg taget nedenstående billede fra vores altan. Billedet til venstre er uden zoom (1x zoom) og til højre er det samme motiv men med 10x optisk zoom.

1x og 10x optisk zoom

Her på hjemmesiden vil du fremover løbende kunne se nogle af de fantastiske billeder kameraet kan tage.

Fødselsdag

Monday, June 30th, 2008

Væksten i antallet af grå hår er nu præcis omvendtproportionalt med faldet i antallet af hjerneceller. Med andre ord; jeg fylder 30 i dag.

25 tegn på at man er voksen

(Frit oversat fra www.divinecaroline.com)

1. Dine husplanter er levende, og du kan ikke ryge noge af dem.

2. At have sex i en enkeltmandsseng er udelukket.

3. Der er mere mad end øl i køleskabet.

4. Klokken 6 er det tidspunkt du står op, ikke det tidspunkt du går i seng.

5. Du hører din yndlingssang i en elevator eller i supermarkedet.

6. Du ser hele vejrudsigten med stor interesse.

7. Dine venner bliver gift og skilt i stedet for at blive kærester og slå op.

8. I stedet for 3 måneders ferie har du 3 ugers ferie.

9. Cowboybukser og en t-shirt kvalificerer sig ikke længere som pænt tøj.

10. Du ringer til politiet fordi de %&@# nabounger ikke vil skrue ned for musikken.

11. Ældre familiemedlemmer tør at fortælle frække vittigheder mens du er i nærheden.

12. Du kender ikke pizzariaets åbningstider.

13. Din bilforsikring bliver billigere, og din bil bliver dyrere.

14. Du giver hunden dyrlægens anbefalede tørfodder i stedet for resterne af din mad fra McDonalds.

15. Du får ondt i ryggen af at sove på sofaen.

16. Du tager lurer.

17. Middag og en biograftur er en hel date i stedet for starten på en date.

18. Burger og pomfritter kl. 3 om morgenen kan give dig blot mere uro i maven i stedet for at kurrere dine tømmermænd.

19. Du køber hovedpinepiller og vitaminpiller på apoteket i stedet for kondomer og fortrydelsespiller.

20. En billig flaske vodka er ikke længere opskriften på en fed fest.

21. Du spiser rent faktisk morgenmad til morgenmad.

22. “Jeg kan ikke længere drikke så meget, som jeg kunne en gang” har erstattet “Jeg drikker aldrig så meget igen!”

23. Halvfems procent af den tid du bruger foran computeren bruges på rigtigt arbejde.

24. Du drikker hjemmefra for at spare penge, når du skal på bar.

25. Når du hører, at din ven er gravid, siger du tillykke i stedet for “hvor stiv var du?”

Bonus:26:Du læser hele listen for at finde ét punkt der ikke passer i et desperat forsøg på at bevise, at du ikke er rigtig gammel.

Firefox 3 er meget populær

Tuesday, June 17th, 2008

Så kom dagen, hvor Firefox 3 blev lanceret. Den er tilsyneladende populær. Meget populær! Faktisk er den så populær, at den ikke er til at hente. Der er så mange brugere, der prøver at hente den seneste udgave af Firefox, at deres servere ikke kan håndtere presset.

Populær firefix

Populær firefox 2

Advarsel til campingferien

Wednesday, June 11th, 2008

Tænk dig godt om, før du spænder den fine nye campingvogn bag på bilen… se hele videoen.

http://video.google.com/videoplay?docid=-7170647051642352153

Høje og lave benzinpriser

Wednesday, June 11th, 2008

Det er næppe gået nogen bilejeres næse forbi, at benzinpriserne for tiden stiger og stiger, og priser på over 12 kr. pr. liter venter lige om hjørnet.

Det er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel, der er skyld i de høje benzinpriser. Den voldsomt stigende efterspørgsel efter benzin og olie i lande som Kina, Indien og Brasilien betyder at priserne presses i vejret, da produktionen ikke kan følge med.

Det betyder dog ikke, at man behøver at betale mere end højst nødvendigt, for at få tanken fyldt op!

Tank ikke bilen op uden at have været et smut forbi FDM’s Benzinpris-site, hvor du uden tvivl kan finde en tankstation i dit lokalområde, hvor der skal spares lidt i forhold til markedsprisen.