Fra B&O til Zattoo
Efter endnu et forsøg på at sælge mit gamle B&O MX8000 fjernsyn er jeg nu kommet af med det. Det betyder, at vi i øjeblikket ikke har noget fjernsyn og her til aften måtte nøjes med at se X factor og nyhederne med Zattoo. Zattoo er egentlig et gangske fornuftigt program til at se direkte TV på computeren, men der er stadigvæk for mange udfald, for meget hakken i billeder og lyd til at man kan holde ud at bruge det som en fuldstændig erstatning for et normalt fjernsyn.
Zattoo er da også kun en midlertidig løsning indtil vi får vores nye fjernsyn.
… og videre til Mirai
I går bestilte jeg et Mirai DTL-832E600 på Wupti.com. Salget af det gamle B&O fjernsyn dækkede næste prisen på det nye 32″ fladskærmsfjernsyn. Det nye fjernsyn skulle gerne blive leveret i starten af den kommende uge. Da jeg ikke har set tv’et i levende live, er jeg selvfølgelig meget spændt på at se, om kvaliteten lever op til forventningerne og ikke mindst om modtagelsen af digital tv er god nok til at vi kan undvære Kabel TV… (fortsættelse følger)
