Arkiv for September, 2007

Spændende teori

Monday, September 24th, 2007

En flok bøfler kan kun flytte sig så hurtigt som den svageste og mest langsomme bøffel. Når flokken bliver angrebet, er det den svageste som bliver dræbt først. Dette er en naturlig ting, og er godt for flokken som en “stamme”, fordi bøflernes generelle fart og sundhed i flokken bedres ved regelmæssig frafald af de svageste i gruppen.

På næsten samme måde kan menneskehjernen kun fungere så hurtigt som den langsomste hjernecelle. Ved regelmæssig brug af alkohol ved vi alle at det dræber hjerneceller, men naturligvis angribes de langsomme og svageste først. Så ved jævnlig forbrug af øl, fjernes automatisk de dårlige hjerneceller og gør at hjernen bliver en hurtigere og mere effektiv maskine.

Det er derfor man altid føler sig klogere efter nogle øl…

… meget apropos gårsdagens tømmermænd.

Alderen trykker

Sunday, September 23rd, 2007

Lørdag aften var jeg til 10-års jubilæum med min gamle gymnasium årgang (Zahles ‘97). Der sker godt nok meget på 10 år. Nogen er blevet gift (og skilt igen), nogen har fået børn, karrierer og har oplevet verden. Fælles for os alle var at vi var blevet 10 år ældre og en smule mere voksne, men for en enkelt aften var vi tilbage i teenage årene og kunne more os over vores fjollede ungdom.

Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet 10 år ældre. Jeg var først i seng ved 6-tiden i morges, og så er hele søndagen gået i slowmotion, men på den hyggelige måde med DVD’er, burger og pomfritter. Det er først her til aften, at tømmermændene er holdt op med at tømre, og så er det jo lidt ærgerligt, at weekenden allerede er slut.

Hjemmearbejdsonsdag

Thursday, September 20th, 2007

En sjov tendens er opstået på kontoret. Af en eller anden grund vælger størstedelen af mine kollegaer at arbejde hjemme om onsdagen. Det kan godt skabe en del problemer. Det er godt nok muligt at ringe til folk, selvom de arbejder hjemme, men det kan være lidt hæmmende for den spontane snak og problemløsning.

For at løse problemer om onsdagen har Kim Blim været så elskværdig at udforme et flowchart, der skal gøre beslutningsprocesserne lidt lettere, når der ikke lige nogen at spørge til råds.

Sådan løses problemer om onsdagen

Alene-hjemme mad

Thursday, September 13th, 2007

Jeg er alene hjemme denne uge, mens Helene nyder sydens sol og varme. Så er man jo tvunget til selv at lave mad. Nedenstående video kan være inspirerende, men jeg tror dog at jeg nøjes med en pizza. (advarsel: ikke for sarte sjæle)

Britney Spears

Wednesday, September 12th, 2007

Hvad er mest sørgeligt: Britney Spears optræden til MTV Music Awards i Las Vegas eller hendes fans efterfølgenden reaktion?

YouTube Preview Image