Ny identitet på under en uge
I torsdags var jeg på politistationen og bestille nyt pas, da mit gamle pas var udløbet og iøvrigt også forsvundet. Samtidig bestilte jeg et nyt kørekort, for at slippe for det store, gamle og lasede laminat-kørekort, der aldrig kunne komme helt ned i tegnebogen. Jeg blev advaret om, at der, pga. ferie og ekstra travled, nok ville gå mindst to uger før jeg ville få det nye pas og kørekort.
Derfor var min overraskelse stor, da jeg allerede i går modtog mit nye pas og her til formiddag modtog kørekortet.
Hvis jeg endelig skal brokke mig over noget – og det skal jeg jo – så kan jeg jo fortælle, postbuddet ikke kunne finde ud af at levere dette vigtige dokument til min adresse. I går kom en pige, der åbenbart bor længere nede af vejen, forbi med mit pas. Postbuddet havde åbnebart aflveret mit pas til hende i stedet for til mig, selvom der højt og tydeligt står navn på døren og vores husnummer ikke er til at tage fejl af. Jeg kan vel blot glæde mig over, at postbuddet ikke havde afleveret mit pas til en forbryderisk menneskehandlende terrorist, der sikkert straks havde benyttet mit pas til alskens ugerninger.
Hvem siger ikke, at nogen allerede har brugt dit pas til vederstyggeligheder, for nu blot at aflevere det til dig, så du kan tage skylden?
Bliver du ikke bare herrebange nu?
Uhh ja 8-| … jeg må straks brænde mit pas, melde det stjålet, skifte identitet og ikke mindst gemme mig indendørs de næste 5-6 år.
Ja, Det var sgu godt du fik dit pas!
Nå, men for at at du kan kimse ad Post Danmark så må jeg henvise dig til denne kvinde, som har skrevet noget ret morsomt om Post Dan marks sprog lige pro blem er. Læseværdigt!