Skip to content

Spam eller ej

af Jan Romme den 24. februar, 2006

Der går heldigvis lang tid imellem at jeg modtager spam fra danske virksomheder, men indimellem er der alligevel en virksomhed der ikke kan dy sig for at sende lidt markedsføringsmateriale, som jeg ikke har bedt om.

I dag fik jeg følgende mail (navne og adresser er fjerne for ikke at hænge nogen ud):

Kære Unge danske design talent,

Vi har fundet din mailadresse på www.ddc.dk under ungt dansk talent, og håber det er i orden vi kontakter dig

Vi henvender os til dig, der allerede har startet eller drømmer om at starte egen virksomhed.
Det kan være en udfordring at få afklaret om det er den rette vej, om ens idé holder og i det hele taget hvordan man får en levedygtig forretning op at stå.

Det er XXXXXXX mission at hjælpe med dette. Det 6 uger lange forløb vil hjælpe dig med at få afklaret dit iværksætterpotentiale og styrke din foretningsmæssige kompetencer. Det er en videreføring af XXXXX XXXXXX, som over 300 iværksættere indenfor de kreative erhverv har haft glæde af.

Næste forløb starter op den 13. marts 2006 og der er stadig ledige pladser!
Hvis du er ledig, kan du få kurset bevilget gennem AF eller anden aktør.

Er blevet nysgerrig, og synes det måske kunne være noget for dig, kan du læse mere på vores hjemmeside på www.XXXXXXXX.dk eller kontakte XXXXXX på XXXXX@XXXXXXXXX.dk

Kender du andre, der kunne være interesseret, må du meget gerne sende denne mail videre :-)

De bedste hilsner og med ønsket om god vind fremover,

Hvad synes I, er det spam? Det skal lige bemærkes, at jeg ikke har bedt dem om at sende noget til mig, ej heller har jeg tidligere haft noget med virksomheden.

2 kommentarer
  1. Det er helt klart spam, og som den ansvarlige netborger du er, bør du indberette det som sådan. Hvis du havde skrevet dig på en mailingliste eller var tidligere kunde hos dem, kunne mailen måske forklares, men de siger jo direkte at de har indsamlet din e-mail og dernæst sendt dig en uopfordret reklame.

Skriv en kommentar

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS