Arkiv for December, 2005

Fremskridt

Thursday, December 29th, 2005

Det går fremad med at få den nye Rommenet.dk op at køre. Faktisk er jeg ved at være rimelig godt tilfreds med siden. Der mangler lige nogle småting hist og her, en del indhold og så mangler jeg lige at oversætte nogle tekster rundt omkring. Det varer altså ikke længe inden siden er i luften.

Kunstigt åndedræt til Rommenet: Wordpress 2.0 er frigivet

Thursday, December 29th, 2005

Den længeventede version 2.0 af Wordpress er kommet på gaden – eller skulle jeg sige “på nettet”. Det er i hvert fald nu muligt at hente Wordpress 2.0 fra www.wordpress.org. Med udgivelsen af WP2.0 har jeg besluttet at lukke ned for Rommenet.dk i dets nuværende form, for (inden for kort tid) at åbne op igen med en hjemmeside baseret på Wordpress 2.0. Hvis det er muligt, vil jeg overføre alle de gamle indlæg fra den nuværende blog til det nye system, hvilket jeg dog forventer bliver en smule omsonst, da det system Rommenet.dk i øjeblikket kører på, er et hjemme-bygget CMS (baseret på ASP og MS Access databaser) mens WP2.0 er PHP/MySQL baseret.

Skrinlagt eller skinddød?

Faste besøgende på Rommenet.dk vil formodentlig have bemærket at der ikke har været megen aktivitet på hjemmesiden det seneste år eller mere. Der er mange årsager til den manglende aktivitet, og jeg har egentlig brugt en del tid overvejet, hvad der skulle ske med hjemmesiden. Med lanceringen af WP2.0 har jeg derfor besluttet at Rommenet.dk ikke skulle lide en stille død. Der skal pustes nyt liv i hjemmesiden/bloggen!

Jeg har godt nok ikke særlig meget fri her mellem jul og nytår – jeg har jo et firma, der skal passes, men med mine tidligere erfaringer med Wordpress, så forventer jeg ikke, at det vil tage lang tid at skifte til det nye system. Domænet skal dog lige pege på en anden server og jeg skal have lavet et flot skin til WP2.0, men hvor længe kan det lige tage?